Man i kan i teksten se at Athene har en speciel visdom mht Odysseus(Altvidende)
Hun sender Nausika til vandet for at vaske tøj.
Hun tager tilbage til olympen
Athene kan påvirke mennesker til at blive bedre
Hun giver Nausika mod til at snakke med Odysseus,
Hun hjælper Odysseus til at se godt ud, hun giver ham krøller, og han bliver større.
- man ser her at hun hjælper Odysseus ved at sende Nausika, dette viser at hun er vis og beskytter Odysseus.
Athene hører Odysseus' bøn - hvilket viser at hun stadig støtter Odysseus.
men hun svarer ikke bønnen da farbroderen Poseidon hader Odysseus, hun frygter altså Poseidon.
Guderne 9 sang (144n – 149)
I teksten gives der eksempler med Guderne følgende steder:
Det første sted er ved vers 358: ”..druer i kasser der strutter af regnen som Zeus lader falde.” I dette citat bruges Zeus´ navn som metafor – man får et billede af druerne som strutter af regn. Det er Zeus som lod regnen falde, og han er dermed medskaber af den gode vin.
Det andet sted er ved vers 479: ”Det er hævnet af Zeus og de øvrige Guder”. I dette citat fortæller Odysseus, at det er hævnen for at have dræbt mænd fra hans mandskab, og for ikke at have vist ham den respekt, som Odysseus selv mener han fortjener.
Det næste sted er ved vers 522-523: ”Lige så gerne jeg skilte dig af med liv og med ånde og ville sende dig ned til de sortnede haller hos Hades (dødsriget)”. Her forklarer Odysseus hvordan han kom med ønsket om at sende Kyklopen til dødsriget – han ønsker altså at slå kyklopen helt ihjel. Det lykkede ham at såre Kyklopen med et angreb i øjet.
Umiddelbart efter fra vers 526-535. Retter kyklopen en bøn til sin far Poseidon (Guden af havet) om at forfølge Odysseus, hvis det er hans skæbne at overleve og vende hjem. Kyklopen beder til Guder, da han ved at de kan udrette mere end han selv kan. Guderne kan ikke gøre noget ved skæbnen, og det ved Kyklopen godt, og derfor fremsætter han et ønske om at vanskeliggøre hans rejse hjem -> Kyklopen ved altså hvordan tingene fungere.
Et eksempel på at Odysseus rejse er blevet vanskeliggjort ses ved vers 553. Her tager Zeus ikke mod Odysseus bøn, idet røgen ikke stiger lodret op. Odysseus ofrede til Zeus for at beskytte ham på sin hjemrejse, men han er blevet ”forbandet” af Kyklopen og hans far Poseidon.
Både Kyklopen og Odysseus bruger Guderne når de er pressede situationer. Kyklopens er altså ikk stærkere end guderne, som han hævdede over for Odysseus, da denne i begyndelsen truede med gudernes straf.
Guderne i Odysseen
Athene:
Man i kan i teksten se at Athene har en speciel visdom mht Odysseus(Altvidende)
Hun tager tilbage til olympen
Athene kan påvirke mennesker til at blive bedre
- man ser her at hun hjælper Odysseus ved at sende Nausika, dette viser at hun er vis og beskytter Odysseus.
Athene hører Odysseus' bøn - hvilket viser at hun stadig støtter Odysseus.
men hun svarer ikke bønnen da farbroderen Poseidon hader Odysseus, hun frygter altså Poseidon.
Guderne 9 sang (144n – 149)
I teksten gives der eksempler med Guderne følgende steder:
Det første sted er ved vers 358: ”..druer i kasser der strutter af regnen som Zeus lader falde.” I dette citat bruges Zeus´ navn som metafor – man får et billede af druerne som strutter af regn. Det er Zeus som lod regnen falde, og han er dermed medskaber af den gode vin.
Det andet sted er ved vers 479: ”Det er hævnet af Zeus og de øvrige Guder”. I dette citat fortæller Odysseus, at det er hævnen for at have dræbt mænd fra hans mandskab, og for ikke at have vist ham den respekt, som Odysseus selv mener han fortjener.
Det næste sted er ved vers 522-523: ”Lige så gerne jeg skilte dig af med liv og med ånde og ville sende dig ned til de sortnede haller hos Hades (dødsriget)”. Her forklarer Odysseus hvordan han kom med ønsket om at sende Kyklopen til dødsriget – han ønsker altså at slå kyklopen helt ihjel. Det lykkede ham at såre Kyklopen med et angreb i øjet.
Umiddelbart efter fra vers 526-535. Retter kyklopen en bøn til sin far Poseidon (Guden af havet) om at forfølge Odysseus, hvis det er hans skæbne at overleve og vende hjem. Kyklopen beder til Guder, da han ved at de kan udrette mere end han selv kan. Guderne kan ikke gøre noget ved skæbnen, og det ved Kyklopen godt, og derfor fremsætter han et ønske om at vanskeliggøre hans rejse hjem -> Kyklopen ved altså hvordan tingene fungere.
Et eksempel på at Odysseus rejse er blevet vanskeliggjort ses ved vers 553. Her tager Zeus ikke mod Odysseus bøn, idet røgen ikke stiger lodret op. Odysseus ofrede til Zeus for at beskytte ham på sin hjemrejse, men han er blevet ”forbandet” af Kyklopen og hans far Poseidon.
Både Kyklopen og Odysseus bruger Guderne når de er pressede situationer. Kyklopens er altså ikk stærkere end guderne, som han hævdede over for Odysseus, da denne i begyndelsen truede med gudernes straf.