Epos:
  • Har rødder i indiske og mellemøstlige traditioner
  • Det er et fortællende indhold, udformet på vers
  • Epos=ord/det berettende ord
  • Antikke epos er forfattet på versemål (daktylisk heksameter)
  • Et epos skal ikke handle om noget specielt
  • I antikken beskæftigede epos genren sig med mytologiske emner
  • Det er tilværelsens eksistentielle problemstillinger der er i centrum (ideal til opfølgelse)
  • Et epos starter altid med prooímion (indledning)
  • I prooímion findes som regel en musepåkaldelse (guddommelig niveau og sandhedsværdi)
    • tidligere: understregning af guddommelig niveau,
    • senere: stilistisk element som tilføjer alvor..
  • Sproget er forarbejdet og stiliseret (en blanding af flere græskedialekter)
  • Virkemidler: epiteton ornans (besmykkende navnetillæg)
  • Som regel et beskrivelse adjektiv (altid det samme, til en bestemt person)
  • Man gjorde det så alle straks kunne genkende personen, og navnet altid kunne passe ind i teksten (forskellig antal stavelser)
  • Ofte rummede navnet en reference til personen slægt (vigtigt for en antik græker)
  • Homeriske epos:
    • stort brug af Homeriske lignelser = sammenligninger (kan være af forskellige længder) bruges for at visualisere situationer
    • Retarderende momenter - bruges til at sætte fortæller tempoet ned.

(regitse og nette)